FRI FRAGT PÅ ALLE ORDRER

13 marts, 2022

Ser dit hår nogensinde lige så godt ud når du vågner, som det gjorde aftenen inden? For de fleste af os er svaret nej. Efter en nats søvn vågner du muligvis med hår, der er mere olieret, mere filtret og mindre fyldigt. Fjenden hedder friktion: dit hår, der presses mod hovedpuden efterhånden som du vender og drejer. Og mens der findes løsninger, der kan begrænse skaderne - silkepudevår, kyser til krøllet hår, skånsomme scrunchies - ændrer de ikke på, at dit hår vil tage sig anderledes ud efter en nats søvn. Og det samme gør sig gældende for dine bryn og vipper. De har heller ikke godt af den friktion der skabes, når du sover. Dine bryn og vipper filterer (heldigvis!) ikke, men de kan uden tvivl blive medtagede af dine søvnvaner. Har du for eksempel lagt mærke til at dine vipper nogen gang krøller forskelligt fra den inderste vippekant til den yderste. Det kan have noget med din søvn at gøre. Hvis vipperne til den ene side ser "skæve" eller fladmaste ud, er det sandsynligt, at det er den side, du ofte sover på. 

Færre knækkede hår, færre rynker 

Vil du forhindre bryn- og vippeskader? Så skal du lære at sove på ryggen. Dermatologerne er enige: det er den bedste måde at forhindre soverynker på. Flere af dem siger, at de kan udpege hvilken side, en person sover på, så snart de møder dem: de subtile ændringer i volumen, konturer og dybere rynker afslører simpelthen din favorit-søvnposition. Over tid vil det utrænede øje også opfange ledetrådene. Når det kommer til dine vipper og bryn gælder det om at gnide og hive så lidt som muligt. Husk at hårene er lidt skrøbelige - hvis bare du gnider dig i øjnene kan de tage skade. Forestil dig hvad otte timers søvn så kan gøre. For at begrænse skaden kan du forsøge dig med et pudevår af silke. Materialet skaber mindre friktion og bibeholder fugtniveauet i din hud og dit hår. 

En bedre aftenrutine

Tilsyneladende harmløse vaner kan skabe vedvarende skader. For eksempel hvis du går i seng med vådt hår eller glemmer at fjerne din mascara. Hvad er så løsningen? Begynd i bruseren: brug kvalitetsprodukter, der nærer, styrker og fugter dit hår (som fx vores Volumizing Hair Collection). Undersøg indholdsfortegnelsen, så du kan gå udenom sulfater, ftalater og andre skadelige ingredienser. Dernæst skal du sørge for at tørre dit hår grundigt inden sengetid. Vådt hår er mere skrøbeligt og har tendens til at knække, når du sover. 

For vipper og bryn gælder det, at du skal sørge for grundigt at rense makeup og snavs af dem inden sengetid. Brug en mild men effektiv micellar water - et vidundermiddel, der tiltrækker overskydende makeup, snavs og andre partikler, der ikke hører til i øjenområdet. Produktet vil efterlade dine vipper rene og gennemfugtede. Den perfekte forberedelse inden du følger op med RevitaLash® Advanced vippeserum - vores prisvindende, patenterede vippeserum, der nærer vipperne og beskytter dem mod udtørring. Det samme gælder for RevitaBrow® Advanced øjenbrynsserum. Bare smør et lag over hvert bryn og du er på vej til at opnå sunde, smukke øjenbryn. Sig farvel til søvnskader - og sov godt!

 


Læg en kommentar

Kommentarer vil blive godkendt inden offentliggørelse.

NYHEDSBREV